Nyheder

Søg i nyhedsarkivet:

Anita Corpas Anita Corpas

Bombe i høringssag: Miljøet mister al ret i sag om motorvej over Egholm

Det foreslåede udkast til anlægslov, som i al hast er sendt i høring sammen med Miljøkonsekvensrapporten 2023, skal give Transportministeren vide rammer for at overtage kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.

Således også for fx Miljøstyrelsens adgang.

Særligt problematisk i lyset af 12 års historik med gentagne høringsprocesser, fordi der er vanskeligheder med at overholde EU's miljødirektiver vedrørende dette projekt.

- Dermed undgår Transportministeren meget bekvemt at forholde sig til fremtidig kritik fra Miljøstyrelsen, siger formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

- Forslaget til anlægslov vil undergrave borgernes retssikkerhed, siger Oluf Jørgensen, fhv. lektor i forvaltningsret ved AAU og forskningschef i mediejura ved DMJX

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

En vandring ind i hjertet af en miljøsag

I det idylliske landskab på Egholm, et naturskønt område tæt på Aalborg, er rammen om en forestående miljøkamp.

Naturvejleder Esben Buch og Henrik Mørch, formand for Egholms Venner, leder en oplysende naturvandring gennem Kronborg Skov til Egholm Hage. Denne tur er mere end en simpel vandring gennem natur; den er en rejse ind i hjertet af en vigtig miljøsag.

Formålet er, at deltagerne bruger oplevelser og viden fra turen til at formulere og indsende høringssvar mod motorvejsprojektet.

Dato: Lørdag den 6. januar 2024 - kl. 13:00-15:30Sted: Egholmfærgen med naturvejleder Esben Buch & Henrik Mørch

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Er Egholmlinjen den bedste Løsning?

Samfundsøkonomiske overvejelser og trafikvurderinger ved Egholmlinjen med Kaj A. Jørgensen, ekspert i samfundsøkonomi præsenterer en dybdegående analyse af den seneste Miljøkonsekvensrapport (MKV2023) med særligt fokus på trafik og økonomi ved den foreslåede 3. Limfjordsforbindelse.
Foredrag den 8. januar kl. 19:00 i Medborgerhuset, Aalborg

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Transportminister blokerer for Miljøstyrelsens kritik om motorvej over Egholm

Aktindsigt afslører, at transportministeren bevidst blokerer for Miljøstyrelsens kritiske vurdering af den omdiskuterede Egholmmotorvej ved Aalborg

En manøvre, der effektivt fjerner Miljøstyrelsen fra den centrale rolle som en kritisk og kompetent myndighed, der sikrer miljø og dyreliv i Danmark. Som fx ved den kritiserede plan om at bruge hunde til at fordrive ynglende oddere fra Egholm, hvilket allerede har vækket etisk bekymring og er i strid med EU's direktiver.

Borgerbevægelsen har sendt en anmodning til Folketinget om at udøve parlamentarisk kontrol med transportministeren, idet transportministerens handlinger risikerer at gøre den endelige vedtagelse af anlægsloven juridisk angribelig.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Beskyttet drikkevand droppes med ny motorvej over Egholm

I forslag til ny anlægslov skal den eksisterende og særlige beskyttelse af grundvandsparkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves.
30 års arbejde med at sikre rent drikkevand fra to vandværker til fremtidens generationer i Aalborg droppes.

Gitte Ramhøj forklarer, at de høje miljømål for det rene grundvand i toplaget ignoreres i den seneste Miljøkonsekvensrapport 2023, fordi Vejdirektoratet alene baserer sin vurdering på det forurenede mellemlag i de beskyttede boringsnære områder (BNBO), hvor miljøkravene ikke er så høje.

Derfor kan det se ud som om, at det bliver et mindre problem at føre en motorvej gennem en grundvandspark, end det reelt er.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Klager til Transportudvalg med krav om kontrol af Transportministeren

Et papirbjerg på 1811 sider, som borgere og berørte myndigheder skal forstå og kommentere på 19 dage.

Det er i strid med vejloven og VVM-direktivet, når høringspligtige myndigheder nægter at forlænge en høringsfrist, der helt tydelig er fastsat for kort.

Borgerbevægelsen klager derfor til transportudvalget med krav om, at udvalget kontrollerer regeringens arbejde og forholder loven for Transportministeren.

- En frist på i alt 3 måneder vil være passende og i overensstemmelse med lovgivningen, siger formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Alligevel ingen ekstra støjskærme langs Egholmmotorvejen

Mange høringssvar handlede ved VVM 2021 om krav til endnu mere afskærmning mod støj langs motorvejen end den planlagte afskærmning på 2,9 km på Egholmlinjen. Nu er afskærmningen halveret i den senest opdaterede miljøkonsekvensrapport for 2023.

- Det betyder, at områderne omkring Sofiendal Enge, nu helt op til Hasseris Gymnasium, Frugtkvarteret ved Gl. Hasseris, vest for Bygaden i Gl. Hasseris og udsigtsgrunde ved Vikingemuseet Lindholm Høje er blandt de helt centrale områder i Aalborg, der i overvejende grad kan se frem til mange timers daglig sundhedsskadelig vejstøj iht. den nye VVM støjrapport, som netop er udsendt.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Hunde skal jage ynglende oddere fra Egholm for at sikre motorvej

I bestræbelserne på at gennemføre planerne om en ny motorvej vest om Aalborg og over Egholm vil myndighederne nu sætte hunde ind for at skræmme ynglende oddere væk fra Egholm og Lindholm Å.

Formænd for Borgerbevægelsen, Egholms Venner og Danmarks Naturfredningsforening (DN) og naturvejleder er dybt chokerede.

»Uhørt strategi. Fatalt. Dyrplageri. Uansvarligt«, lyder reaktionerne.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Hvis du bor her, bliver du ramt - klik og tjek

Hvis du bor i nedennævnte områder bliver du berørt af en ny motorvej vest om Aalborg og over Egholm.

Tjek det ud. Klik læs mere.

En motorvej over Egholm betyder, at 26.000 borgere bliver belastet af støj.

To vitale grundvandsparker med kilderent drikkevand bliver berørt.

Mulighed for en ny generationsforurening med asbest.

Stort antal beskyttede fauna og fugle er truet

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Egholms Venner klager til EU: Danmark overtræder EU-direktiv og udpeger ikke nye Natura 2000-områder

På grund af stats-økonomiske interesser i anlægsprojektet ”Egholmmotorvejen” undlader myndighederne at udpege Natura 2000 områder, der kan beskytte truede dyrearter og fugle, mener Egholms Venner.

Alligevel undlader myndighederne tilsyneladende systematisk og uretmæssigt at udpege området som Natura 2000 beskyttet. Og dét selvom området, hvor motorvejen over Egholm tænkes ført igennem, opfylder alle ornitologiske og biologfaglige kriterier, siger formand for Egholms Venner; Henrik Mørch, der nu har indbragt sagen for EU-Kommissionen.
Borgerbevægelsen har i den forbindelse bistået Egholms Venner.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Foredragskombi: Få styr på fusk eller fakta om støj og asbest

Myndighederne erkender, at den planlagte motorvej ventes at give store støjgener for 26.000 borgere langs Egholmlinjen. Ligeledes hævder de, at der ikke er asbest i Limfjorden. Kom til foredrag til fup eller fakta om støj og asbest.

Lisbeth Gjørtz Fast og Henrik Sakstrup med særlig ekspertise i henholdvis asbest og støj gør dig klogere på, hvad du kan forvente af konsekkvenser, hvis planer om en motorvej over Egholm bliver til virkelighed.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Slutspurt: 8 ugers motorvejs-maraton sættes i gang

Som indledning til det, der nu må forventes at være den sidste VVM-høringsfase efter 12 års motorvejs-maraton holder formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber opstarts-orientering for borgere i anledning af at Vejdirektoratet sandsynligvis sætter gang i den nye VVM-høring.

- Et vigtigt budskab er, at der er ingenting, der er besluttet. Borgerne bliver præsenteret for et projekt – men projektet er ikke besluttet, fastslår Louise Faber.

- Lige nu mangler kun borgernes vurdering., siger hun og opfordrer medlemmer og andre interesserede til at blive klædt godt på til høringsfasen.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Eksperter: Ekstra tunnelrør er en bedre investering

I denne dybdegående episode af "Aktindsigterne" graver vi os ned i de beslutninger, der blev truffet dengang, og de konsekvenser de har for os i dag.

Aktindsigterne taler med lektor emeritus Kaj Jørgensen, som forklarer, hvorfor en østlig linieføring med et ekstra tunnelrør er en langt bedre investering for samfundet.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Egholmmotorvejen: Ny episode: Om støj

Vejdirektoratet anvender metoder til at beregne støj på den kommende motorvej over Egholm, der undervurderer omfanget af støj.

Og det til trods for at Europas førende eksperter anviser mere nøjagtige beregningsmetoder.

- Ingen andre fagfolk eller eksperter i støj, som Borgerbevægelsen har været i kontakt med, er enig med Vejdirektoratet, siger Henrik Sakstrup, pensioneret pilot og ekspert i støj.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Transportminister nægter brug af moderne regnemetoder

Transportminister nægter at anerkende moderne regnemetoder, der kan forudsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.

I sit svar til Borgerbevægelsen fastholder Vejdirektoratet med ministeren i ryggen, at vejstøj i EU’s mest omfattende støjrapport udfærdiget af Europas førende eksperter (EEA Report no 22/2019) ikke kan sammenlignes mellem de enkelte lande.

- Vejdirektoratet kan ikke dokumentere påstanden, og det slører det faktum, at støjen i Danmark er stærkt stigende, mens den derimod er markant faldende i fx Tyskland, siger talsmand for Borgerbevægelsen og ekspert i støj, Henrik Sakstrup.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Kommunal partistøtte til bestemt linjeføring er uden for rammerne

Det er i strid med loven at sætte lighedstegn ved behovet for en 3. Limfjordsforbindelse og politisk fremme en bestemt strækning som Egholmmotorvejen, mener formand for borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

Aalborg Kommunes støtte til Vejdirektoratets VVM-redegørelse 2021 på 2.5 millioner kr. er derfor på kollisionskurs med det kommunale lokalitetsprincip, mener Borgerbevægelsen.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Politisk uvilje truer drikkevandet med motorvejsplaner i Aalborg

Film: De skjulte konsekvenser.
Drikkevand i Aalborg er truet af et stærkt politisk ønske om at anlægge en motorvej gennem to vitale grundvandsparker ved Drastrup og Lindholm-Hvorup vandværker.

- De to områder er en essentielle kilder til rent drikkevand og forsyner tilsammen mere end 1/3-del af borgerne i Aalborg, siger pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune Gitte Ramhøj.

Hør også borgmesterens kommentar til, at Eghommotorvejen ønskes at gå gennem to store grundvandsparker.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Støjplagede borgere er retsløse med nuværende planlov

Politikerne træffer uansvarlige beslutninger på et misvisende grundlag, og beregninger på støjkonsekvenser på fx motorveje er helt ureguleret. Borgerbevægelsen i Aalborg indgiver høringssvar til ændring i planlov.

- Vind forstærker støj, siger Henrik Sakstrup, talsmand for Borgerbevægelsen og ekspert i støj.
Han slår fast, at faktuelle beregninger viser, at støjen på en vestgående motorvej ved Aalborg langt overstiger de fremlagte støjgrænser, som politikerne har truffet beslutning på.

Read More
Anita Corpas Anita Corpas

Stormen Hans blæser gammel eternit op af fjorden

Store stykker gamle asbestholdige eternitstykker er skyllet i land ved Klosterengen langs Limfjorden efter stormen Hans.

- Man kan se en masse ny eternit er skyllet i land, som ikke har været der før, siger Ole Rosenørn de Lasson fra Borgerbevægelsen i Aalborg.

Gennem de seneste tre år har han fotodokumenteret asbestholdigt materiale rundt om på Klosterengen og langs Limfjordens kyst. Især på strækningen, hvor der er planer om at anlægge en motorvej over øen Egholm.

Read More