Nyheder
Søg i nyhedsarkivet:
Sejr til Borgerbevægelsen: Transportministeriet dumper Vejdirektoratets egne “bygherrevurderinger”
Transportministeriet har givet Borgerbevægelsen et hak i skæftet: Vejdirektoratets egne "bygherrevurderinger" af A-boringerne ved Egholm og Mølholm dumpes af ministeriet.
Aalborg Kommunes tilladelse til boringerne er ophævet, og både Vejdirektoratet og kommunen skal nu lovliggøre boringerne via Trafikstyrelsen.
Målet er en ny VVM-vurdering.
Landsretten sender Egholm-sagen tilbage til byretten
Vestre Landsret har afsagt kendelse i retssagen om Egholmmotorvejen. Landsretten ophæver byrettens afgørelse om, at retssagen skal føres ved landsretten som 1. instans. I stedet hjemvises sagen til byretten, som dermed forbliver 1. instans. Retssagen er derfor nu tilbage ved Retten i Aalborg.
En lignende aktuel sag fra Østrig giver dog Borgerbevægelsen kvalificeret grund til at mene, at Egholmsagen netop rummer et tema af principiel karakter, hvilket bør henvise sagen til landsretten.
Pressemeddelelse: Borgerbevægelsen Aalborg anmelder Vejdirektoratet: Byggeri i Limfjorden uden hjemmel
Vejdirektoratet er i gang med at etablere en dæmning og anløbsplads i Limfjorden syd for Egholm – midt i et sårbart fjordområde, på tværs af strømretningen helt frem til sejlrenden. Men anløbsbroen er ikke omtalt i anlægsloven for den 3. Limfjorsforbindelse og er ikke miljøkonsekvensvurderet. Ingen har hørt om den før nu.
Borgerbevægelsen anmelder etablering af muligt ulovlig anløbsbro ved Egholm
Vejdirektoratet er i gang med at anlægge en dæmning og anløbsbro, der lige nu ses ved Egholm. Men det projekt, der er indeholdt i anlægsloven, og som er miljøkonsekvensvurderet i tidligere høringer, indeholdt ingen oplysninger om en sådan anløbsbro. Borgerbevægelsen mener ikke, at Vejdirektoratet har hjemmel til selv at etablere anløbsbroen og har derfor anmeldt projektet til flere myndigheder.
Pressemeddelse: Borgerbevægelsen sender bekymringsskrivelse til Folketingets Transportudvalg og transportministeren
Borgerbevægelsens bekymring og kritik går på, at afgørende undersøgelser og viden om bl.a. PFAS, drikkevand, kviksølv og råstoffer er først kommet frem efter anlægslovens vedtagelse.
Dette rejser alvorlig tvivl om hele projektets grundlag. Folketinget traf sin beslutning, før man kendte de reelle konsekvenserne ved at gennemføre projektet. I en miljøvurdering skal projektets væsentlige konsekvenser undersøges, før projektet godkendes – ikke bagefter.
Ombudsmanden svarer på Borgerbevægelsens anmodning
Der er åbenbart ikke nogen offentlige tilsynsmyndigheder, der synes, at Aalborg Kommunes kreative Aalborg Alliance skal efterprøves juridisk. Det er i hvert fald den foreløbige konklusion efter Ombudsmanden svar på Borgerbevægelsens anmodning om deres tilsyn.
Sagen om Egholmlinjen skal for Landsretten
Borgerbevægelsen har vundet slaget om, hvilken domstol sagen skal prøves ved i 1. instans.
Aalborg Byret besluttede i dag, 18. februar 2026, at retssagen vedrørende anlægslov med tilhørende miljøkonsekvensvurderinger skal henvises til behandling ved Vestre Landsret.
Ankestyrelsen træffer afgørelse i klage over Aalborg Alliancen - vi følger op!
Ankestyrelsen har nu truffet afgørelse i den store klagesag om Aalborg Alliancen. Desværre er afgørelsen - “efter en indledende undersøgelse” - at der ikke skal rejses tilsyn og heller ikke udtales kritik. Set med Borgerbevægelsens briller er afgørelsen voldsomt skuffende. Samtidig er det dybt kritisabelt, at Ankestyrelsens afgørelse kommer efter mere end 4 års sagsbehandling – og mere end 1 år efter at den motorvej, som Aalborg Alliancen skulle fremme, er vedtaget.
Vejdirektoratets fældninger har forstyrret oddermor med unge på Egholm
Vejdirektoratets UXO-relaterede fældninger har dokumenterbart forstyrret mindst en oddermor med unge på Egholm, samt en anden odder ved Hasseris Å. Borgerbevægelsen er ikke tilfredse med transportministerens redegørelse for forløbet med rydning af digerne og har derfor reageret med opfølgende klager. Vejdirektoratet skal overholde anlægslovens krav, og når den tilsidesættes af Vejdirektoratet, gælder lovgivningens almindelige krav og regler.
Bøn til EU: Borgerbevægelsen sender nye oplysninger - og indtrængende ønsker om indgriben
EU har bedt om yderligere dokumentation for den klage, som foreningerne Borgerbevægelsen og Egholms Venners tidligere har indgivet. Derfor har foreningerne nu sendt kommissionen en opfølgende klage med omfattende dokumentation.
De nye oplysninger omfatter aldeles graverende dokumentation for, hvordan Danmark ikke har overholdt sine forpligtelser vedrørende udpegningsarter, habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet ved valg af linjeføring.
Borgerbevægelsen melder Vejdirektoratet til myndighederne for lovovertrædelser
Det går alt for stærkt med at bane vejen for 3. Limfjordsforbindelse. Vejdirektoratets arbejde foregår så hårdhændet, at det går meget alvorligt ud over fredede flagermus yngle-og rasteområder i området. Og det er ulovligt. Derfor har Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen valgt at melde Vejdirektoratet til myndighederne.
Aalborg Alliancen: Borgerbevægelsen anmoder Ankestyrelsen om tilsyn!
Borgerbevægelsen har anmodet Ankestyrelsen om tilsyn med Aalborg Kommune og konstellationen Aalborg Alliancen. Vi har også anmodet om særskilt tilsyn med Borgmester Thomas Kastrup-Larsens promoveringsaktiviteter for Alliancen og dens medlemmer. Opdateret september 2025
Pressemeddelelse: Krav om lovændring for nyt udfletningsanlæg på Egholmmotorvejen
Uagtet Vejdirektoratets gode intentioner om en bedre løsning protesterer Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen til Trafikstyrelsen over ændring af udfletningsanlæg ved Dall. Politikerne må tage ansvar for, at motorvejen blev vedtaget trods protester igennem et asbestdepot og med en uhensigtsmæssig udfletning i syd. Det er deres fejl, som der må rettes op på, navnlig af hensyn til de væsentlige støjproblemer for borgerne i Dall.
Bevis: E45-alternativ er Aalborgs bedste valg
Borgerbevægelsen kan nu bevise, at det østlige alternativ helt konkret gør Egholmmotorvejen til en utilstrækkelig, dyr og kortsigtet løsning.
- Endelig har vi uvildige beregninger efter samme model som staten anvender i lignede sager inden for transport- og infrastrukturprojekter, siger forperson for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.
- En udvidelse af E45 giver faktuelt Aalborg tilstrækkelig kapacitet over Limfjorden frem mod 2050 beregnet efter Vejdirektoratets egne metoder. Med mere flydende trafik og uden hastighedsnedsættelse, siger Louise Faber.
EU henter Egholms Venner og Borgerbevægelsen til Bruxelles
Siden Trafikforliget i 2014 har motorvejen over Egholm været planlagt til at gå gennem områder, der vil påvirke dyrelivet negativt.
Imidlertid nægter de danske myndighederne at udpege Egholm og limfjordsvandet omkring som beskyttede.
- Egholms Venner og Borgerbevægelsen har derfor klaget til EU, eftersom Danmark tilsidesætter EU-lovgivningen, siger formand for Borgerbevægelsen og advokat for Egholms Venner, Louise Faber.
Nu henter EU-Parlamentet de to foreninger til Bruxelles for at høre mere om sagen.
- Invitationen viser, at EU tager vores klager alvorligt, og at de er interesserede i at EU-lovgivningen overholdes, siger formand for Egholms Venner, Henrik Mørch.
Bombe i høringssag: Miljøet mister al ret i sag om motorvej over Egholm
Det foreslåede udkast til anlægslov, som i al hast er sendt i høring sammen med Miljøkonsekvensrapporten 2023, skal give Transportministeren vide rammer for at overtage kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds beføjelser.
Således også for fx Miljøstyrelsens adgang.
Særligt problematisk i lyset af 12 års historik med gentagne høringsprocesser, fordi der er vanskeligheder med at overholde EU's miljødirektiver vedrørende dette projekt.
- Dermed undgår Transportministeren meget bekvemt at forholde sig til fremtidig kritik fra Miljøstyrelsen, siger formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.
- Forslaget til anlægslov vil undergrave borgernes retssikkerhed, siger Oluf Jørgensen, fhv. lektor i forvaltningsret ved AAU og forskningschef i mediejura ved DMJX
En vandring ind i hjertet af en miljøsag
I det idylliske landskab på Egholm, et naturskønt område tæt på Aalborg, er rammen om en forestående miljøkamp.
Naturvejleder Esben Buch og Henrik Mørch, formand for Egholms Venner, leder en oplysende naturvandring gennem Kronborg Skov til Egholm Hage. Denne tur er mere end en simpel vandring gennem natur; den er en rejse ind i hjertet af en vigtig miljøsag.
Formålet er, at deltagerne bruger oplevelser og viden fra turen til at formulere og indsende høringssvar mod motorvejsprojektet.
Dato: Lørdag den 6. januar 2024 - kl. 13:00-15:30Sted: Egholmfærgen med naturvejleder Esben Buch & Henrik Mørch
Er Egholmlinjen den bedste Løsning?
Samfundsøkonomiske overvejelser og trafikvurderinger ved Egholmlinjen med Kaj A. Jørgensen, ekspert i samfundsøkonomi præsenterer en dybdegående analyse af den seneste Miljøkonsekvensrapport (MKV2023) med særligt fokus på trafik og økonomi ved den foreslåede 3. Limfjordsforbindelse.
Foredrag den 8. januar kl. 19:00 i Medborgerhuset, Aalborg
Transportminister blokerer for Miljøstyrelsens kritik om motorvej over Egholm
Aktindsigt afslører, at transportministeren bevidst blokerer for Miljøstyrelsens kritiske vurdering af den omdiskuterede Egholmmotorvej ved Aalborg
En manøvre, der effektivt fjerner Miljøstyrelsen fra den centrale rolle som en kritisk og kompetent myndighed, der sikrer miljø og dyreliv i Danmark. Som fx ved den kritiserede plan om at bruge hunde til at fordrive ynglende oddere fra Egholm, hvilket allerede har vækket etisk bekymring og er i strid med EU's direktiver.
Borgerbevægelsen har sendt en anmodning til Folketinget om at udøve parlamentarisk kontrol med transportministeren, idet transportministerens handlinger risikerer at gøre den endelige vedtagelse af anlægsloven juridisk angribelig.
Beskyttet drikkevand droppes med ny motorvej over Egholm
I forslag til ny anlægslov skal den eksisterende og særlige beskyttelse af grundvandsparkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves.
30 års arbejde med at sikre rent drikkevand fra to vandværker til fremtidens generationer i Aalborg droppes.
Gitte Ramhøj forklarer, at de høje miljømål for det rene grundvand i toplaget ignoreres i den seneste Miljøkonsekvensrapport 2023, fordi Vejdirektoratet alene baserer sin vurdering på det forurenede mellemlag i de beskyttede boringsnære områder (BNBO), hvor miljøkravene ikke er så høje.
Derfor kan det se ud som om, at det bliver et mindre problem at føre en motorvej gennem en grundvandspark, end det reelt er.