Mennesker rammes

Mennesker vil lide skade på grund af øget biltrafik og hermed øget støj- og luftforurening.

En vestlig motorvej vil i al fremtid lægge et bånd af støjforurening i Aalborgs Vestby, Egholm og Nørresundby. Det er områder, som i dag er forholdsvis fredelige, især i aftentimerne.

Nogle af boligområderne får motorvejen helt tæt på. Det gælder blandt andet "Frugtkvarteret" i Mølholm og nybyggerierne i Hasseris Enge og Sofiendal Enge.

Borgerne er stavnsbundet

Borgere på linjeføringen vil især lide skade.

De får ved ekspropriation frataget deres ejendom. Det betyder tvangssalg af det sted, de holder af, deres hjem, hus, virksomhed, sø, skov, etc.

178 matrikler på linjeføringen har fået tinglyst en byggelinje. Det medfører væsentlige ulemper for ejerne, som siden tinglysningen ikke har måttet ændre eller udvide deres ejendomme.

Det er kun acceptabelt at gøre det i almenvellets navn, hvis der ikke er alternativer. Borgerbevægelsen mener, at der er alternativer til en Egholmmotorvej.

Dyr og grønne områder påvirkes

De grønne områder og dyrene vil lide skade på grund af motorvejen.

Motorvejen går lige hen over levesteder for fredede og truede dyrearter, som Danmark i EU har forpligtet sig til at beskytte. Det gælder blandt andet den lysbugede knortegås og strandtudsen.

Rekreative og fredelige områder på linjeføringen vil blive delvist eller fuldstændig spolerede af en motorvej. Det gælder blandt andet Drastrup Skov, Vestre Fjordpark, Lindholm Strandpark med punktet Verdens Ende og Lindholms kolonihaveforeninger Aablink og Voerbjerglund.

De rekreative og fredelige områder bruges i dag af et stort antal mennesker, der løber, går ture, lufter hund og tager på udflugt. Disse borgere har ikke alternativer i et Storaalborg, der er presset af trafik og byggeri.

Egholms fremtid som ø

Egholms fremtid er uvis, hvis øen skæres midt over af en motorvej, der er hævet op på en flere meter høj dæmning. Sandsynligheden taler for, at turismen på øen vil gå kraftigt tilbage, og at færre vil have lyst til at bo fast på øen.

Planerne om en naturpark på øen, Egholm Park, der også omfatter en ny landsby, vil få det svært.

Hokus pokus og luftpenge

Trafikmodellerne, som Vejdirektoratet bruger som bevis på fornuften Egholmlinjen, holder ikke.

De ”spildte timer” omregnes til kroner og ører, men disse penge er luftpenge. De optræder ikke i nationalregnskabet eller i kommunens eller regionens regnskaber. Modellerne er hokuspokus-beregninger og derfor manipulerende.

Virkeligheden er, at de fleste trafikanter bruger deres fritid på at holde i kø. Undtagelsen er firmabiler, der kører i arbejdstiden.

Borgerbevægelsen anerkender, at mange oplever generende køproblemer. Men bilisterne og firmaerne skal selv være med til at levere løsningen, blandt andet samkørsel, forskudt kørsel og bedre kollektiv trafik og bedre cykelstier. Mere hjemmearbejde er allerede blevet udbredt under coronakrisen. Fastholdes hjemmearbejdet vil det lette biltrafikken på vejene.

Flere veje løser ikke problemerne. Ifølge alle trafikforskere skaber flere veje blot mere trafik.

Trængslen forsvinder ikke

Trængslen på E45 vil ikke forsvinde på grund af en Egholmlinje, allerhøjest aftage en smule.

Vejdirektoratets egne beregninger viser nemlig, at Egholmlinjen kun vil få trafikken på E45 gennem Limfjordstunnellen til at falde med 17 procent. Altså vil 83 procent stadig køre igennem tunnelen.

Med de trafikstigninger, som regeringen forventer i de kommende ti år, vil den samlede lettelse af trængslen hurtigt være spist op.

De 17 procent biler, der skal ledes vest om, vil til gengæld ødelægge områder, som i dag ikke er støjplagede.

Danmark drukner i biler

Bilismen har nået sin grænse, hvis Danmark ikke skal drukne i biler.

At bygge flere motorveje for at bekæmpe trængslen svarer til at hælde benzin på bålet, bogstavelig talt. Trafikforskere er enige om, at flere veje blot fører til mere firehjulet trafik, fordi flere vil vælge bilen. Her er det et stort problem, at hidtidige regeringer har gjort det billigere at købe biler, og at benzinprisen ikke er fulgt med prisudviklingen sammenlignet med kollektiv transport.

En intelligent løsning er at udnytte de eksisterende veje bedre, blandt andet ved at flere end én person bliver transporteret i hver personbil.

Klimaet kan ikke negligeres

Klimaet vil lide skade, hvis bilismen blot fortsætter sin vækst.

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget en klimamålsætning om 70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030, sammenlignet med referenceåret 1990. Men Energistyrelsen forudser, at kun knap ni procent af person- og varebilerne i 2030 vil køre på el. Transportsektoren vil i 2030 udlede 34 procent af den totale mængde drivhusgasser herhjemme og dermed stå for den største andel.

At bygge en ny motorvej over Egholm trækker i den gale retning i forhold til klimamålene. Mere motorvej harmonerer ikke med den grønne omstilling, politikerne bekender sig til.

Støj dræber

Alt for megen støj ved den gamle motorvej. E45 gennem Aalborg og Nørresundby er i sin tid blevet anlagt uden tanke på, hvordan den støjer og forværrer luftkvaliteten for byens borgere.

Står det til Borgerbevægelsen, så skal staten bruge penge på støjafskærmning af den eksisterende E45 gennem byen frem for nye motorveje. Der bør ikke bygges flere motorveje tæt på byområder, så længe E45 gennem Aalborg og Nørresundby mangler støjafskærmning langs boligområder. Støjen fra E45 bør her dæmpes til maksimum 53 dB, som er verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalede maksimum.

Det bør også overvejes at støjdæmpe E45 langs Østre Ådal Nord og Kongshøj skov i Gug. Begge områder anvendes af borgerne til rekreative formål, men brugen skæmmes af den konstante og høje motorvejsstøj. Støjdæmpning kan ske ved overdækning eller ved hjælp af støjabsorberende volde. Sidstnævnte indebærer nogle synsmæssige og æstetiske problemer. Hvis vi overdækker fuldt ud, kan arealerne ovenpå motorvejen beplantes og bruges til rekreative formål.