Foredragskombi: Få styr på fusk eller fakta om støj og asbest

Ekspert i asbest Lisbeth Gjørtz Fast og ekspert i støj Henrik Sakstrup gør dig klogere på, hvad du kan forvente af konsekkvenser, hvis planer om en motorvej over Egholm bliver til virkelighed.

Myndighederne erkender, at den planlagte motorvej ventes at give store støjgener for 26.000 borgere langs Egholmlinjen. Ligeledes hævder de, at der ikke er asbest i Limfjorden. Kom til foredrag til fup eller fakta om støj og asbest.

Borgere får formentlig blot 8 uger til at afslutte 12 års kamp. Giv derfor dig selv muligheden for en aften med Lisbeth Gjørtz Fast og Henrik Sakstrup med særlig ekspertise i henholdsvis asbest og støj. Bliv klædt på til at skrive høringssvar, som myndighederne skal lytte til.

En kort frist på blot 8 uger. Det er, hvad myndigheder umiddelbart ventes at give borgerne af tid til at forholde sig til de nye konsekvenser i den VVM-rapport for en evt. motorvej over Egholm, som snarest ventes i høring.

Som optakt inviterer Borgerbevægelsen til foredragsrække med Lisbeth Gjørtz Fast og Henrik Sakstrup, der har særlig ekspertise i asbest og støj. De gør dig i stand til at lave et høringssvar myndighederne lytter til.

 De vil fortælle om, at det kan dokumenteres, at asbestaffald er anvendt til at inddæmme land ved Aalborg. Fortidens synder er dumpet direkte i fjorden uden beskyttelse af undergrunden med fx en bundmembran, hvor motorvejen er planlagt.

Ligeledes erkender myndighederne, at den planlagte motorvej ventes at give store støjgener for 26.000 borgere langs Egholmlinjen.

Dumpet i fjorden

Aktindsigt i bilag fra Rigsarkivet angiver, at Dansk Eternit Fabrik kørte med asbest ud på et område ved Klosterengen ved Mølholm langs Limfjorden uafbrudt i 12 år – og ikke som Aalborg Kommune selv oplyser – kun to år.

Det viser dokumenter, som Borgerbevægelsen er i besiddelse af. Og medlem af Borgerbevægelsen, Lisbeth Gjørtz Fast fortæller om de tilbageholdte informationer om de asbestdeponier, der findes flere steder på den strækning, hvor der ønskes en motorvej over Egholm.

Kommende støjhelvede

Ligeledes erkender myndighederne, at støjberegningerne er undervurderet og dermed angiver støj ved for lave trafiktal. Det betyder, at den planlagte motorvej ventes at give store støjgener for 26.000 borgere langs Egholmlinjen.

Alligevel nægter myndighederne at anerkende moderne regnemetoder, der kan forudsige massive kommende støjgener ved anlæg af nye veje.

Støjekspert Henrik Sakstrup fortæller om, hvordan de umoderne metoder giver misvisende resultater, der undervurderer omfanget af støj.

Borgerbevægelsen har tidligere advaret om, at danske borgere er efterladt retsløse i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår fejl.

Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider grænseværdier, der endda kun er vejledende.

Arrangementet foregår:

Onsdag den 29. november kl 19:00 – 21:00
Medborgerhuset, Rendsburggade 11, 9000 Aalborg

I forlængelse af formand Louise Fabers oplæg om VVM høring den 23. november, fortsætter vi rækken med, at vore talspersoner orienterer om, hvad der kan være relevant at have med i VVM indenfor deres fagområdet. I aften vil det være Henrik Sakstrup, der fortæller om faren ved motorvejsstøj, og Lisbeth Gjørtz Fast, der fortæller om faren ved asbest i linjeføringen. Hold øje med evt. opdateringer med yderligere beskrivelse af indhold.


Program :
kl. 19 velkomst
kl. 19.10 Oplæg ved Lisbeth Gjørts Fast om asbest - hvad vil være særligt vigtigt at fremhæve i et høringssvar ?
kl. 19.40 - spørgsmål
kl. 20 pause.
kl. 20.20 oplæg ved Henrik Sakstrup om motorvejsstøj - hvad vil være særligt vigtigt at få med i et høringssvar.
kl. 20.40 - spørgsmål.
kl. 21 - farvel og tak for i aften.

·      Hvor ligger asbesten, og hvordan er linjeføringen placeret i forhold til deponierne?

·      Hvorfor vil der altid være asbest i Limfjorden?

·      Hvilke konsekvenser for motorvejen for udsivning af asbest til fjorden?

·      Er det i orden at risikere en ny generationsforurening?

·      Hvorfor er Aalborg blevet Danmarks med støjbelastede by – og skal det fortsætte?

·      Er det i orden at 26.000 borgere langs Egholmlinjen udsættes for sundhedsskadelig støj, uden at fortælle borgerne om det?

·      Hvorfor nægter regeringen at følge Miljøstyrelsens anbefaling om at nedsætte støjgrænsen til 52 dB

·      Hvordan kan politikerne se bort fra, at beslutningen om linjeføringen, blev besluttet med en støjberegning fra 2011, der allerede i dag er fordoblet. Og hvad er deres svar?

GRATIS
Tilmeld på facebook
her

           

Previous
Previous

Egholms Venner klager til EU: Danmark overtræder EU-direktiv og udpeger ikke nye Natura 2000-områder

Next
Next

Slutspurt: 8 ugers motorvejs-maraton sættes i gang