Nyheder
Søg i nyhedsarkivet:
Pressemeddelse: Borgerbevægelsen sender bekymringsskrivelse til Folketingets Transportudvalg og transportministeren
Borgerbevægelsens bekymring og kritik går på, at afgørende undersøgelser og viden om bl.a. PFAS, drikkevand, kviksølv og råstoffer er først kommet frem efter anlægslovens vedtagelse.
Dette rejser alvorlig tvivl om hele projektets grundlag. Folketinget traf sin beslutning, før man kendte de reelle konsekvenserne ved at gennemføre projektet. I en miljøvurdering skal projektets væsentlige konsekvenser undersøges, før projektet godkendes – ikke bagefter.
Bøn til EU: Borgerbevægelsen sender nye oplysninger - og indtrængende ønsker om indgriben
EU har bedt om yderligere dokumentation for den klage, som foreningerne Borgerbevægelsen og Egholms Venners tidligere har indgivet. Derfor har foreningerne nu sendt kommissionen en opfølgende klage med omfattende dokumentation.
De nye oplysninger omfatter aldeles graverende dokumentation for, hvordan Danmark ikke har overholdt sine forpligtelser vedrørende udpegningsarter, habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet ved valg af linjeføring.
Bevis: E45-alternativ er Aalborgs bedste valg
Borgerbevægelsen kan nu bevise, at det østlige alternativ helt konkret gør Egholmmotorvejen til en utilstrækkelig, dyr og kortsigtet løsning.
- Endelig har vi uvildige beregninger efter samme model som staten anvender i lignede sager inden for transport- og infrastrukturprojekter, siger forperson for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.
- En udvidelse af E45 giver faktuelt Aalborg tilstrækkelig kapacitet over Limfjorden frem mod 2050 beregnet efter Vejdirektoratets egne metoder. Med mere flydende trafik og uden hastighedsnedsættelse, siger Louise Faber.
Massiv repræsentation fra Borgerbevægelsen ved dagens Trafikudvalgsmøde
Ingeniørteam fra Aalborg vil forklare folketingspolitikere, at en motorvej over Egholm er en samfundsøkonomisk dødssejler. Løsningen er ikke bare dyrere, men den løser heller ikke de trafikale problemer ved Aalborg, samtidig med at den er et voldsomt indgreb i natur og miljø.