FORÅR 2021
VVM er landet
Denne VVM var karakteriseret som en opdatering af den 10 år gamle fra 2011. Vejdirektoratets rapporter om motorvejen i Egholmlinjen blev forkastet af Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Projektet blev ikke klar til vedtagelse og Vejdirektoratet blev bedt om at lave arbejdet om. Det var en kæmpe sejr for Borgerbevægelsen.
Det var præcis den kritik, som Borgerbevægelsen har fremført for både den miljøkonsekvensrapport, som Vejdirektoratet sendte i høring i 2011, og Vejdirektoratets opdatering i 2021. Begge rapporter underdrev de store skadevirkninger på miljøet.
Borgerbevægelsen guider dig igennem her
↓
Overblik: Hvad skal du vide om den nye VVM 2021?
Den 25. februar 2021 har Vejdirektoratet sendt den opdaterede VVM for Egholmlinjen i offentlig høring. Der er desværre tale om en VVM, der kun omfatter Egholmlinjen…
Sådan gør du: Indsend dit høringssvar
Vi har samlet en guide i 5 trin, der guider dig igennem dit høringssvar. Lad os sammen vise den store folkelige modstand mod en motorvej i Egholmlinjen!
Har du ekspertviden eller særlig faglig indsigt?
Vi har brug for dine kompetencer til gennemsyn af Miljøkonsekvensrapporten og Habitatkonsekvensvurderingen.
Hvad kan man skrive i et høringssvar?
Borgerhøringen skal ikke være et projekt, som kræver særlig erfaring eller indsigt. Vi har samlet nogle forslag til, hvad man kan skrive.
Indsigelser: Spørgsmål og svar fra medlemmer
Skal jeg vide en masse teknisk? Er det svært? Og må jeg skrive ind, selvom jeg ikke bor i Aalborg Kommune? Find svarene her.
Skriv til en politiker: Vejledning og praktisk
Har du overskud til lidt mere ud over dit høringssvar? Så skriv til Folketingets politikere. Vi har samlet råd, vejledning og adresser.
Er du medlem? Der har aldrig været et bedre tidspunkt at blive det
Vi står stærkere, når vi er mange. Vores succes afhænger af din indsats!
Vil du se, hvor motorvejen ønskes placeret?
Ved du overhovedet, hvor tilhængerne af en motorvej i Egholmlinjen har forestillet sig, at den skulle gå? De fleste er ikke klar over det. Demonstration fra aktive i Borgerbevægelsen viser dig hvor.
Baggrund
Overblik: Hvad skal du vide om den nye VVM?
Den 25. februar 2021 sendte Vejdirektoratet den opdaterede VVM for Egholmlinjen i offentlig høring. Der er desværre tale om en VVM, der kun omfatter Egholmlinjen og ikke andre mulige løsninger, som den burde. Forudsætningen for VVM bliver således ikke, om der skal etableres en motorvej, men hvordan den kan etableres. Det er dybt kritisabelt og i modstrid med formålet med en VVM.
Lysbugede knortegæs fouragerer. Foto: Tandrup Naturfilm
Når VVM’en sendes i høring er formålet, at borgerne skal komme med input. Høringen indgår som en del af den politiske proces, så det mest relevante input er naturligvis:
at linjeføringen er uønsket
at der findes bedre alternativer, der ikke er undersøgt.
Derudover kan påpeges fejl i rapporterne, der - hvis de er væsentlige nok – bør medføre, at der skal laves endnu en opdatering af VVM’en.
LÆS OGSÅ—
Har du ekspertviden eller særlig faglig indsigt? Vi har brug for dine kompetencer til gennemsyn af to vigtige rapporter og vurderinger.
-
VVM står for Vurdering af virkninger på miljø.
Det er ikke én rapport, men en proces, hvori bl.a. forskellige rapporter og vurderinger fra forskellige faggrupper og interessenter indgår.
Når disse rapporter og vurderinger er samlet, kommer de i offentlig høring, hvor altså bl.a. borgere har mulighed for at læse, diskutere - og gøre indsigelse mod projektet.
Politikere skal bl.a. tage en beslutning ud fra VVM'en og de indsigelser, der måtte komme i den efterfølgende debat.
Hvad kan DU gøre?
Vi får brug for alle de kræfter, vi kan samle. Vi har brug for din hjælp.
Der skal laves indsigelser, og jo flere jo bedre.
Ved VVM-processen i 2011 lykkedes det os at indsende mere end 1.500 indsigelser. Det var Danmarksrekord. Også denne gang satser vi på en storm af protester mod planerne.
Så spids blyanten, varm computeren op, og kast jer ud i det. En indsigelse er ikke andet end et brev, der skal indsendes elektronisk til Vejdirektoratet på denne side inden den 30. april 2021.
Noget er bedre end ingenting
Det er helt ok ikke at orke at læse alle dokumenterne og bare kritisere proces eller placering. Du kender alle de relevante argumenter fra debatten på vores Facebookgruppe, fra læserbreve og her fra hjemmesiden. Bare formuler det du mener, så godt du kan.
Det vigtigste er, at modstandens omfang synliggøres. Vejdirektoratet har ikke ligefrem ry for at lytte, så formålet er ikke at få Vejdirektoratet til at droppe processen. Det gør de ikke. Det er Folketinget, der skal påvirkes. Mængden betyder noget. Du må også gerne sende flere indsigelser med forskellige vinkler.
Inspirér andre
Du er velkommen til at offentliggøre din indsigelse til inspiration for andre på vores Facebook. Du er også velkommen til at sende den til de folketingspolitikere du ønsker at påvirke.
Hjælp Folketingets medlemmer til at opdage, at der er folkelig modstand af en betydelig størrelse!
Det er Folketinget, der skal påvirkes.
Døm selv: Her kan du læse VVM’en.