Slutspurt: 8 ugers motorvejs-maraton sættes i gang
Borgerne får formentlig blot 8 uger til at afslutte 12 års kamp. Formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber holder orienteringsmøde forud for at en ny VVM-høringsfase
En kort frist på blot 8 uger. Det er, hvad myndigheder umiddelbart ventes at give borgerne af tid til at forholde sig til de nye konsekvenser i den VVM-rapport for en evt. motorvej over Egholm, som ventes at blive sendt i høring en gang i næste uge.
Som indledning til det, der nu må forventes at være den sidste VVM-høringsfase efter 12 års motorvejs-maraton holder formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber opstarts-orientering for borgere i anledning af at Vejdirektoratet sandsynligvis sætter gang i den nye VVM-høring.
- Et vigtigt budskab er, at der er ingenting, der er besluttet. Borgerne bliver præsenteret for et projekt – men projektet er ikke besluttet, fastslår Louise Faber.
- Lige nu mangler kun borgernes vurdering.
Gennem årene har stadig flere fået kendskab til de massive negative påvirkninger af planerne om en motorvej over Egholm, og hvad den plan kommer til at betyde for hele området vest om Aalborg. Både med hensyn til naturtab, miljømæssige konsekvenser for bl.a. drikkevand, dyrearter og udsigt til vedvarende støjgener, for nogle borgere endda med støjgener over det sundhedsskadelige niveau.
Mød op og bliv klædt på
Formanden for Borgerbevægelsen, der også er miljøretsadvokat, giver derfor alle medlemmer og andre interesserede en orientering om mulighederne i den forventede høring og ikke mindst, hvordan borgerne laver høringssvar og dermed sikrer, at de bliver hørt.
Årsagen er, at myndighederne indtil nu slet ikke har forholdt sig i til, hvorvidt en motorvejsforbindelse over Egholm er godt eller skidt projekt – rent miljømæssigt og i forhold til borgerne. Det skal borgerne selv vurdere, at det er netop det, som den næste høring handler om.
- Borgerne skal vurdere, om de kan acceptere de miljøkonsekvenser, som rapporten beskriver.
Det er ikke myndighedernes opgave alene at vurdere projektet. Projektet ridser blot de behagelige såvel som de ubehagelige virkninger op, pointerer Louise Faber.
Den endelige vurdering ligger hos Folketinget. Og derfor er det vigtigt, at borgerne ytrer, mener Louise Faber.
- Netop Folketinget og dets mange nye medlemmer er afhængige af, at borgerne giver dem deres vurdering af, om de konsekvenser, som vejdirektoratet forhåbentlig loyalt beskriver, er acceptable, siger hun.
- Det er borgernes høringssvar, det giver Folketinget dets retvisende pejlemærker for den beslutning, der skal træffes, pointerer formanden.
Arrangementet foregår:
Torsdag den 23. november kl 19:00 – 21:00
Medborgerhuset, Rendsburggade 11, 9000 Aalborg.
Program:
- høringens indhold i hovedtræk og status på processen
- hvad går høringen ud på,
- hvordan laver du et høringssvar
- hvad gør foreningen
- hvordan kan du bidrage?
- kan vi stoppe projektet sammen?