Støjplagede borgere er retsløse med nuværende planlov

Politikerne træffer uansvarlige beslutninger på et misvisende grundlag, og beregninger på støjkonsekvenser på fx motorveje er helt ureguleret. Borgerbevægelsen i Aalborg indgiver høringssvar til ændring i planlov.

Aalborg er allerede Danmarks mest støjbelastet by. Og nu viser det sig, at støjmålinger for nye statsveje slet ikke tager højde for lokale forhold som fx den nordjyske vestenvind, der blæser to-tredjedel af tiden om året.

- Det skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet regner med et metrologiske landsgennemsnit, siger Henrik Sakstrup, talsmand for Borgerbevægelsen og ekspert i støj.

Det betyder, at 26.000 husstande langs den nye strækning og helt ud til Hasseris, Skudehavnen, Lindholm Høje og siloerne på Nørresundbysiden ved Aalborg kan se frem til et støjinferno på linje med en døgnkørende tørretumbler, hvis en ny motorvej over Egholm vedtages og anlægges.

Henrik Sakstrup forklarer, at myndighedernes beregninger tillige er baseret på urealistiske lave tal om trafikbelastning og et landsdækkende meteorologisk gennemsnit for vindforhold.

- Og det til trods for viden om, at vind forstærker støj, siger Henrik Sakstrup, som slår fast, at faktuelle beregninger viser, at støjen på en vestgående motorvej langt overstiger de fremlagte støjgrænser, som politikerne har truffet beslutning på.

Lær af Silkeborgrædslen
Henrik Sakstrup har haft foretræde for Transportudvalget på Christiansborg. Her dokumenterer han, at en motorvej på vestsiden af Aalborg, vil støjforurene et areal, der langt overstiger det dobbelte som fremlagt i miljøkonsekvensrapporten i 2011, og som dannede grundlag for beslutning om linjeføringen over Egholm.

- Myndighedernes tal er slet ikke baseret på et realistisk antal køretøjer for fremtiden, siger han og peger på erfaringer fra Silkeborg. Her viser realiteterne, at trafikken steg væsentligt og derfor larmer langt mere end antaget.

- Hvorfor vil vi ikke tage ved lære af rædslerne fra Silkeborgmotorvejen, hvor erfaringer blandt andet viser, at trafikomfanget altid overstiger myndighedernes prognoser, pointerer Henrik Sakstrup. Han undrer sig over den manglende politiske vilje til at forholde sig til faktuel viden.

Tyskland kan godt
Henrik Sakstrup peger fx på »bilernes land«; Tyskland med 83 mio. indbyggere og en befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark. Landet har på 10 år haft succes med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent.

- Det er tankevækkende, at trafikstøj i Danmark i samme periode til gengæld er steget med hele 17 procent, påpeger Henrik Sakstrup.

Retsløse borgere

Imidlertid er danske borgere efterladt retsløse i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår fejl.

Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider tilladte grænseværdier.

- Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven, siger formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

Hun peger på, at netop støj er et kraftigt stigende sundhedsskadeligt problem i Danmark, herunder vejstøjsgener.

- I Danmark er 23% af befolkningen hårdt belastet med sundhedsskadelig vejstøj. Det betyder, at 802 borgere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj, siger Louise Faber og peger på, at støjskadede danskere koster samfundet over 4,4 milliarder kroner om året.

- De støjkonsekvensberegningerne, der anvendes af vejmyndigheder, giver misvisende resultater, hvilket medfører uansvarlige beslutninger, når politikerne fx planlægger boligområder, hvor der endnu ikke er opført vejanlæg, pointerer hun.
Høringssvar indgivet

Borgerbevægelsen har derfor netop indgivet høringssvar i bestræbelser på at få ændret Planloven til blandt andet at omfatte regler, der sikrer, at kommunerne undgår at planlægge boligområder, der senere bliver belastet med sundhedsskadelig vejstøj.

- Det kræver regler, der forpligter vejmyndighederne til at oplyse om de maksimale støjkonsekvenser på veje, siger Louise Faber.

Det betyder, at der skal oplyses om støj i forhold til, at vejen er i brug ved sin maksimale kapacitet og under hensyntagen til den herskende vindretning i området i planlægningsfasen.

I den nuværende planlov er imidlertid ingen hjælp til borgere i et støjbelastet område, hvis støjen opstår, efter en lokalplan er vedtaget.

- I dag eksisterer der ikke en lovgivning, der kræver, at myndighederne griber ind, hvis det viser sig, at grænseværdierne overskrides, pointerer hun.