Nyheder
Søg i nyhedsarkivet:
Pressemeddelse: Borgerbevægelsen sender bekymringsskrivelse til Folketingets Transportudvalg og transportministeren
Borgerbevægelsens bekymring og kritik går på, at afgørende undersøgelser og viden om bl.a. PFAS, drikkevand, kviksølv og råstoffer er først kommet frem efter anlægslovens vedtagelse.
Dette rejser alvorlig tvivl om hele projektets grundlag. Folketinget traf sin beslutning, før man kendte de reelle konsekvenserne ved at gennemføre projektet. I en miljøvurdering skal projektets væsentlige konsekvenser undersøges, før projektet godkendes – ikke bagefter.
Beskyttet drikkevand droppes med ny motorvej over Egholm
I forslag til ny anlægslov skal den eksisterende og særlige beskyttelse af grundvandsparkerne i Drastrup og Lindholm/Hvorup ophæves.
30 års arbejde med at sikre rent drikkevand fra to vandværker til fremtidens generationer i Aalborg droppes.
Gitte Ramhøj forklarer, at de høje miljømål for det rene grundvand i toplaget ignoreres i den seneste Miljøkonsekvensrapport 2023, fordi Vejdirektoratet alene baserer sin vurdering på det forurenede mellemlag i de beskyttede boringsnære områder (BNBO), hvor miljøkravene ikke er så høje.
Derfor kan det se ud som om, at det bliver et mindre problem at føre en motorvej gennem en grundvandspark, end det reelt er.
Politisk uvilje truer drikkevandet med motorvejsplaner i Aalborg
Film: De skjulte konsekvenser.
Drikkevand i Aalborg er truet af et stærkt politisk ønske om at anlægge en motorvej gennem to vitale grundvandsparker ved Drastrup og Lindholm-Hvorup vandværker.
- De to områder er en essentielle kilder til rent drikkevand og forsyner tilsammen mere end 1/3-del af borgerne i Aalborg, siger pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune Gitte Ramhøj.
Hør også borgmesterens kommentar til, at Eghommotorvejen ønskes at gå gennem to store grundvandsparker.