Ombudsmanden svarer på Borgerbevægelsens anmodning

20. MARTS 2026

Der er åbenbart ikke nogen offentlige tilsynsmyndigheder, der synes, at Aalborg Kommunes kreative Aalborg Alliance skal efterprøves juridisk. Det er i hvert fald den foreløbige konklusion efter Ombudsmanden svar på Borgerbevægelsens anmodning om deres vurdering.

I december 2025 afviste Ankestyrelsen Borgerbevægelsens anmodning om at føre tilsyn eller udtale kritik vedrørende Aalborg Kommunes etablering af Aalborg Alliancen. Derefter valgte Borgerbevægelsen at rette henvendelse til Ombudsmanden. Vi anmodede Ombudmanden om at forholde sig til rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden har behandlet klagen hurtigt og har allerede taget stilling til anmodningen nu, marts 2026.

Desværre går Ombudsmanden ikke ind i sagen.

Begrundelsen er, at Ombudsmanden ikke kan vurdere, om sagen generelt er egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion på en anden og bedre måde end Ankestyrelsen og derfor ikke efter en ombudsmandsundersøgelse vil kunne tilsidesætte Ankestyrelsens beslutning om ikke at rejse en tilsynssag.

Lang sagsbehandlingstid udløser ikke kritik

I forhold til den lange sagsbehandlingstid på fire år finder Ombudsmanden ikke grund til kritik i lyset af, at Ankestyrelsen har beklaget den lange sagsbehandlingstid.

“Det kan således desværre konkluderes, at der ikke er nogen offentlige tilsynsmyndigheder, der synes, at Aalborg Kommunes påfund skal efterprøves juridisk. Foreløbig er det i al fald ikke lykkedes,” udtaler foreningens formand Else Marie Tolbøll.

Som vi tidligere har skrevet, er Borgerbevægelsen meget skuffet over den oprindelige afgørelse fra ankestyrelsen. En ladeport er nu åben for endnu flere mystiske ”samarbejder” for borgernes penge, for politiske mærkesager, som staten skal betale. Det er borgernes penge, der anvendes til det hele. Det er vanskeligt at forstå, at det er foreneligt med forvaltningsrettens principper og reglerne om kommunernes virke, at et byrådsflertal kan bruge kommunens jobcenter og borgernes penge til at promovere en politisk mærkesag, der kun tilgodeser dele af erhvervslivet.

Ombudsmanden endnu ikke har forholdt sig til klagen over Ankestyrelsens beslutning om ikke at udtale kritik vedr. Aalborg Alliancen. Ny frist for svar er juni 2026.

INFO

Læs hele afgørelsen:

Afgørelse: Ombudsmanden går ikke ind i sagen (20. marts 2026)

Baggrund:

Borgerbevægelsens klage til Ombudsmanden (19. december 2025)

For historisk information om sagen: Læs en oversigtsartikel om sagen Aalborg Alliancen

For yderligere oplysninger:

Kontakt advokat for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

Advokat Louise Faber
Tlf. 22 79 95 35

lf@lysholtfaber.dk

Previous
Previous

SGAV frikender Vejdirektoratet for forstyrrelse af odder

Next
Next

Sagen om Egholmlinjen skal for Landsretten