Vejdirektoratets fældninger har forstyrret oddermor med unge på Egholm

Foto: Anonym. Odderunge uden mor

13. NOVEMBER 2025

Vejdirektoratets UXO-relaterede fældninger har dokumenterbart forstyrret mindst en oddermor med unge på Egholm, samt en anden odder ved Hasseris Å. Borgerbevægelsen er ikke tilfredse med transportministerens redegørelse for forløbet med rydning af digerne og har derfor reageret med opfølgende klager.


Baggrund

Rydningen af digerne, hvor odderne blandt andet holder til og yngler har været beskrevet i medierne (Nordjyske Medier: Myndighed erkender fejl: Har ryddet odderens hjem på Egholm (09. september 2025) og Minister beklager fejl. Rydning af odderens hjem på Egholm skal nu undersøges til bunds (10. september 2025)).

Sagen blev efterfølgende, 10. september 2025, taget op i Folketingets transportudvalg af Leila Stockmarr (EL), der bad transportministeren redegøre for sagen og for, hvordan man fremover vil sikre sig imod lignende rydninger af habitater. Læs transportministeren svar her: Svar på TRU spm. 580.

Borgerbevægelsen nu reageret på transportministerens svar til Leila Stockmarr og på Vejdirektoratets redegørelse til SGAV, der begge afviser, at Vejdirektoratet har forstyrret odderen.


Afværgeforanstaltninger overholdes konsekvent ikke

Desuden har Borgerbevægelsen anmeldt Vejdirektoratet for de forsatte fældninger, der ikke blot omfatter Mølholmsøerne og Egholm i august men også Hasseris Å, Verdens Ende og Lindholm Å helt frem til november 2025. De fældninger er også sket uden, at Vejdirektoratet har overholdt anlægslovens afværgeforanstaltninger i forhold til odder, dvs.

  • uden at der forinden er gennemsøgt for odderhuler.

  • uden at områder med mulige odderhuler forinden er gjort uegnede som yngle- og rasteområde ved forstyrrelse. Det skal ske i maj måned.

  • uden at områderne herefter er indhegnet, så odderen ikke kan komme tilbage.

Vejdirektoratet skal overholde anlægslovens krav, og når den tilsidesættes af Vejdirektoratet, gælder lovgivningens almindelige krav. De almindelige regler, der beskytter odder, gælder altså ved siden af anlægsloven.


Borgerbevægelsen reagerer med klage

Borgerbevægelsen har derfor sendt en opfølgende klage til både SGAV og Aalborg Kommune, der er tilsynsmyndigheder, og har pligt til at reagere på mistanke om overtrædelser, der evt. skal påtales.

Borgerbevægelsen mener, det bør undersøges, om Vejdirektoratets iværksættelse af UOX-aktiviteter generelt sker, uden at afværgeforanstaltninger i en anlægslov for en given motorvejsstrækning udføres først.

INFO

For yderligere oplysninger:

Kontakt advokat for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

Advokat Louise Faber
Tlf. 22 79 95 35

lf@lysholtfaber.dk

Læs dokumenter i sagen:

Transportministerens svar til Leila Stockmarr (EL): Svar på TRU spm. 580

Vejdirektoratets Redegørelse vedr. UXO-aktiviteter ifm. den 3. Limfjordsforbindelse (24.10.2025)

Borgerbevægelsens Opfølgende anmeldelse af Vejdirektoratets UXO-aktiviteter i traceet for 3. Limfjordsforbindelse for forstyrrelse og beskadigelse af odders yngle- og rasteområder (13. november 2025)

Next
Next

Borgerbevægelsen anmelder igen-igen: Vejdirektoratet fortsætter beskadigelsen af flagermus yngle- og rasteområder