Borgerbevægelsen anmelder igen-igen: Vejdirektoratet fortsætter beskadigelsen af flagermus yngle- og rasteområder

4. NOVEMBER 2025 — OPDATERET MED PRESSEMEDDELELSE 6. NOVEMBER 2025

Vejdirektoratet fortsætter sine fældninger af træer på linjeføringen, der nu har stået på i august, september og oktober 2025. Vejdirektoratet planlægger at fælde i alt 260 ha. Borgerbevægelsens advokat har anmeldt Vejdirektoratet til Aalborg Kommune for at tilsidesætte anlægslovens krav så meget, at det indebærer en overtrædelse af beskyttelse af flagermus yngle- og rasteområder indenfor den lovgivning, hvor kommunen er tilsynsmyndighed.

Vejdirektoratet har kun screenet alle træerne i et meget højt tempo én gang inden de blev fældet. Vejdirektoratet skulle ifølge anlægsloven undersøge træer ved mindst to besøg i maj/juni og i juni/august og de egnede lokaliteter én gang i spredningsperioden august/september inden fældningerne. Vejdirektoratet skulle også anvende detektor ved ud- og indflyvning minimum én aften/morgen. Intet af dette er sket.

Undersøgelserne var nødvendige forinden fældningerne, fordi Vejdirektoratet også skulle have lavet afværgeforanstaltninger, inden flagermusenes vigtige lederlinjer fældes væk. Faktisk skulle der være etableret nye ledelinjer med store og små træer og buske i god vækst 10 meter fra motorvejen, to år inden de eksisterende ledelinjer blev fældet. Heller ikke det er sket.

Det er Borgerbevægelsens opfattelse, at fældningerne af ledelinjerne nu kan have beskadiget op til 10 arter af flagermus’ yngle-og rasteområder i og ved linjeføringen. Skaderne kan påvirke damflagermus, der allerede har stærkt ugunstig bevaringsstatus, og vandflagermus, der har moderat ugunstig bevaringsstatus, negativt i forhold til overlevelse i området. Også de øvrige 8 arter af flagermus i området kan være påvirket negativt.

PRESSE

Kontakt for yderligere oplysninger:

Advokat Louise Faber
Tlf. 22 79 95 35
lf@lysholtfaber.dk

Naturvejleder Esben Buch
Tlf. 61 13 34 13

Borgerbevægelsens formand Else Marie Tolbøll
Tlf. 22 31 41 52

Download pressemeddelse og klage:

Pressemeddelelse: Vejdirektoratet anmeldt for lovbrud efter træfældning (6. november 2025)

Anmeldelse: Anmeldelse af Vejdirektoratets UXO-aktiviteter i traceet for 3. Limfjordsforbindelse for beskadigelse af flagermus yngle- og rasteområder (4. november 2025)

Læs tidligere anmeldelser og klager i sagen:

Tillægsanmeldelse af Vejdirektoratet for fortsat overtrædelse af anlægsloven og naturbeskyttelsesloven i forhold til flagermus (27. oktober 2025)

Borgerbevægelsen melder Vejdirektoratet til myndighederne for lovovertrædelser (22. september 2025)

Next
Next

Ny anmeldelse af Vejdirektoratet for fortsat overtrædelse af anlægsloven og naturbeskyttelsesloven