Tårnhøj “mur” langs Egholmlinjen: Borgerbevægelsen viser dig det, Vejdirektoratet ikke vil vise

Nyhed fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, november 2022.

3. Limfjordsforbindelse: Motorvejen og støjværnet vil sammenlagt hæve sig mellem otte og 20 meter over terrænet som en praktisk og visuel barriere i landskaberne vest for Hasseris og Lindholm.

Visualisering af de gigantiske støjskærme på 8-11 meter, set fra beboerne i Hasseris Enge i retning mod vest.

Langs otte kilometer af Egholmmotorvejens omkring 20 kilometer skal en støjvæg af varierende højde mindske lydgenerne fra motorvejen. Motorvejen og støjværnet vil sammenlagt hæve sig mellem otte og 11 meter over terrænet som en praktisk og visuel barriere i landskaberne vest for Hasseris og Lindholm.

Byggeriet af en gigantisk støjmur, tre gange højere end Berlinmuren, der var tre en halv meter høj, er utilstrækkeligt beskrevet og visualiseret i den seneste VVM (=Vurdering af Virkningerne på Miljøet.)

Faktum er, at bygningsværket fra Drastrup i syd til Høvejen nord for Lindholm vil danne en markant barriere af historiske dimensioner, aldrig set før i Danmark, vest om Aalborg og Nørresundby.

Motorvejsbyggeriet langs cirka fire km i Hasseris Enge og Sofiendal Enge vil have en højde på otte til 11 meter over terræn inklusive støjskærme, fra Drastrup i syd til Limfjorden i nord, på nær et stykke på 600 meter.

Nord for fjorden skal motorvejen føres på broer over alle nuværende veje og jernbaner helt ud til Høvejen, cirka fire km, typisk i en højde på omkring otte meter over terræn. Dvs. i alt otte km i otte til 11 meters højde uden om Aalborg og Nørresundby.

Mod vest vil solen ikke længere ned i horisonten, men vil gå ned i enorme støjskærme, som de fleste beskuere ikke vil bryde sig om. Og det er mere end tvivlsomt, om de vil fjerne støjen. Støjskærme har en meget begrænset effekt og kun tæt på motorvejen.  

Men de færreste borgere er bekendt med disse fakta. De, der har læst VVM-rapporten, har ikke chance for at kende dem, dels pga. manglende visualiseringer i VVM’en, dels fordi forslaget om dele af støjskærmene først er fremsat af Vejdirektoratet efter VVM-høringen. Derfor fremlægger Borgerbevægelsen den mangelfulde visualisering.

Visualisering af de fire km motorvej på Aalborg-siden med støjskærme vist i et “menneskeligt perspektiv”, dvs. set fra beboelserne i Hasseris Enge i retning mod vest. Motorvejen føres på en 2-4 meter høj dæmning, med støjskærme på enten seks eller syv meters højde øst for vejen. Bemærk de to menneskefigurer foran byggeriet.

Biler vil reelt køre bag støjskærmene, men blot til illustration af størrelsesforholdet er biler og menneskefigurer indsat på visualiseringerne. At man er tvunget til at bruge så voldsomme støjdæmpende midler på en ny (omfarts)motorvej allerede i begyndelsen af vejprojektet, vidner om, hvor voldsom støjen bliver, og hvor kortsigtet og fejlagtig linjeføringen er.

Den linjeføring, der blev politisk aftalt i 2014, kan ikke sammenlignes med projektet i dag. Beslutningen var i 2014 baseret på en motorvej med kun den halve støj, uden støjskærme, ikke hævet over terræn, og ikke ført over alle veje og jernbaner nord for fjorden. Dermed har projektet forandret sig til ukendelighed og kan ikke sammenlignes med beslutningsgrundlaget i 2014.

Og hvad gør man så, når trafikken og støjen stiger? Eller hvis støjberegningerne er fejlagtige som i Silkeborg, hvor den nye motorvej fra starten gav støjgener langt ud over alle sundhedsskadelige grænser - skal man så forhøje støjskærmene til 10 meter? Virkningen er oven i købet usikker.

Den utilstrækkelige VVM-proces er en uomgængelig politisk problemstilling, som bliver behandlet med forbløffende mangel på alvor og dyb tavshed fra politisk hold. Få politikere har på nuværende tidspunkt meldt fra overfor infrastrukturforligets kæmpeprojekter, blandt andet motorvejen over Egholm og gennem de vestlige dele af Aalborg og Nørresundby. Det er nu, det nyvalgte Folketing har chancen for at handle – og droppe Egholmmotorvejen.

Ingen folketingspolitikere, som har stemt for Egholmprojektet, og som Borgerbevægelsen har talt med under fire øjne, synes om projektet. Hvorfor tør de ikke stå frem? Reelt står vi med et projekt, som ingen synes om - undtagen kommercielle lobbyister, som gerne ser det største og det dyreste projekt blive en realitet.

Motorvej over Egholm: Gigantisk støjmur i Hasseris Enge, tre gange højere end Berlinmuren
Langs otte kilometer af Egholmmotorvejens omkring 20 kilometer skal en støjvæg af varierende højde mindske lydgenerne fra motorvejen. Motorvejen og støjværnet vil sammenlagt hæve sig mellem otte og 20 meter over terrænet som en praktisk og visuel bar

Slut med solnedgang i horisonten: Gigantisk støjmur i Hasseris Enge, tre gange højere end Berlinmuren, vil være et byggeri af historiske dimensioner.

Zoom. Bemærk højden på de to mennesker indsat i visualiseringen!

Previous
Previous

Fælles anlægsdemo: Fra Amager til Verdens Ende

Next
Next

Borgerbevægelsens høringssvar vedrørende Miljøstyrelsens udkast til Natura 2000-plan