Sådan gør du: Indsend dit høringssvar
OBS! Den offentlige høring er overstået pr. 30. april 2021. Du kan stadig deltage i den politiske debat, men ikke længere indsende høringssvar. Tak for indsatsen!
1
Skriv til Vejdirektoratet
Begynd med et skrive en officiel indsigelse som høringssvar til Vejdirektoratet. Hvis du har mere overskud, må du meget gerne supplere med at skrive til en politiker. Mere om det til sidst.
Her er direkte link til Vejdirektoratets hjemmeside for indsendelse af høringssvar. Siden åbner i et nyt vindue. Bliv her på siden og læs resten af vejledningen.
2
Sådan udfylder du skemaet
På Vejdirektoratets hjemmeside finder du et skema med bl.a. et beskedfelt, som du udfylder med din bemærkning. Du kan også skrive et brev og vedhæfte det i stedet.
Under beskedfeltet kan du supplere med at tegne på et kort, der viser hvilken del af strækningen, du kommenterer. Hvis du har tegnet dit eget kort, kan du vedhæfte det i stedet.
Vigtigt! Hvis du anbefaler en østlig løsning, så indsend din kommentar to gange. Én gang med kortudsnit af Egholmlinjen og én gang mere med kortudsnit ved tunnellen. På den måde bliver det svært for Vejdirektoratet at undgå at forholde sig til det manglende alternativ i undersøgelsen.
3
Vælg din vinkel: Sådan kan du skrive
Borgerhøringen har to formål, et juridisk og et politisk. Overvej hvilke af de to formål, du skriver ud fra.
Det juridiske er at få retlige mangler frem, fx væsentlige fejl i indhold og konklusioner. Vil du påpege det, bruger du referencer til litteratur m.v., der modbeviser teksten i VVM’en.
Det politiske er mere subjektiv. Du kan skrive hvad du føler, synes, mener. Der er ingen formkrav, men begrund gerne. Det giver dit svar mere vægt.
4
Skriv din mening
Du behøver altså ikke være ekspert eller have tekniske forudsætninger for at skrive din mening. Fokusér din indsigelse på ét område, fx økonomi, støj, trafik og trængsel, tab af rekreative områder og trusler mod habitater for truede dyr og planter. Her finder du let gode, solide argumenter.
Du kan også fokusere på processen og de demokratiske udfordringer heri.
Måske har du ét eller flere områder, som du er særlig opmærksom på - så vælg dét eller dem. Du må meget gerne sende flere indsigelser, én for vinkel.
Tip: I vores Facebookgruppe og under Hvorfor imod her på siden findes mange opslag og diskussioner med argumenter imod Egholmlinjen. Du kender sikkert de fleste ind og ud, ellers kan du læse op på dem og gøre blive skarpere.
5
Har du overskud til mere:
Skriv til en politiker
Det er Folketingets politikere, der i sidste ende skal tage en beslutning om, hvilke motorvejsprojekter, de ønsker at bevilge penge. Politikere, som i langt de flestes tilfælde ikke har indblik i lokale forhold, men som blot får oplyst, at der er “massiv opbakning” om projekt Egholmmotorvej, at Aalborg Kommune generøst tilbyder at betale et tilskud på 600 mio. osv..
Lad os oplyse dem om, hvor stor en folkelig modstand, der er, og hvilken skændsel en motorvej i Egholmlinjen vil være.