Vil du gøre en forskel?
Vær med til at passe på Aalborgs stille, grønne åndehuller, rolige villakvarterer, rekreative områder og Egholm som ø. Lad os i fællesskab råbe vore naboer op, lægge pres på beslutningstagerne og kæmpe for en fremtid, der levner plads til både natur, mennesker og miljø.
Se 5 forslag til små indsatser med stor betydning
↓
Brug din stemme
Her er et par ting, du kan gøre lige nu
1
Tal med dine naboer
…og venner, kolleger, studiekammeraterer, din badmintonmakker og dem i bridgeklubben.
Engagér dit nabolag: Arrangér en vejfest med fokus på Egholmmotorvejen. Opsæt støjzonemærkning for jeres vej (se punkt 2). Tal med hinanden og gå sammen om gode initiativer.
Vis din holdning med klistermærker, badges og t-shirts.
2
Vis din støjzone
Bor du i en kommende støjzone? Det kan du nemt finde ud af her på Vejdirektoratets hjemmeside.
Hvis du gør, kan du gøre en forskel, ved at hjælpe med oplysning. Vi har lavet et skilt, der viser dine forbipasserende medborgere, hvilken støjzone, de befinder sig i.
Print skiltet med den relevante støjzone ud, laminer det, sæt det på en pind, på postkassen på din dør eller lignende.
Der er brug for, at vi får synliggjort hvor voldsom en forandring, det er, som fortalerne for Egholmlinjen, synes det er ok, at 26.000 mennesker skal leve med hver dag og året rundt.
Det er nemlig ikke rigtigt, at Egholmlinjen nedbringer støjen, det er støjhokus-pokus-tal. Egholmlinjen forøger støjen. Spreder 58db ud over mange flere boligområder, end tidligere.
Der skal ikke ofres flere boligområder til støj. Støjen skal ned, der hvor den er. Der skal i stedet investeres i støjsikring af E45, og de nu støjfrie boligområder skal bevares.
Se film om støj i et interview med Borgerbevægelsens støjekspert, Henrik Saktrup.
Læs mere om Borgerbevægelsens kritik af Vejdirektoratets metoder til støjberegning.
3
Del din mening på de sociale medier
Sociale medier er stedet, hvor vi lytter til hinanden (når det går godt). Skriv om din holdning og viden om Egholmlinjen og diskutér med dine venner og familie - mange er ikke klar over situationens alvor.
Er du på Twitter/X? Så deltag gerne i debatten dér også!
Brug hashtag #NejtilmotorvejpåEgholm eller bare #Egholm, når du deler billeder og minder fra de berørte områder.
#
NejtilmotorvejpåEgholm
Brug hashtagget, når du poster dine billeder fra Egholm, Nørholm Enge, Drastrup, Verdens Ende, Vestre Fjordpark, Dall Villaby, Lindholm.
Hvis du har overskud til mere
4
Tal med en politiker
Demokratiet forudsætter dialog mellem borgere og politikere. Skriv gerne til dem, du ønsker forholder sig til din sag. Alle er interesseret i dialog med borgerne. Tænk ud over veje - motorveje angår også andre, relaterede emner, som fx natur, sundhed, klima og transport. Der er ordførere i alle partier, der helt sikkert gerne vil diskutere med dig.
5
Hold dig orienteret
I vores Facebookgruppe og i nyhederne her på siden kommer tit opslag med helt konkrete sager og emner, du kan handle på. Der er helt sikkert noget, lige præcis DU kan gøre. Husk også at kommentere uden for vores egen Facebookgruppe.
Bonus:
Bliv medlem
Som medlem støtter du os ikke alene økonomisk. Din stemme tæller også, når vi taler som forening. Jo flere stemmer, desto større gennemslagskraft, både politisk, retsligt og i medierne. Meld dig ind lige herunder eller læs mere om medlemsskab her.
↓
Bliv medlem her
Som medlem af Borgerbevægelsen er du med til at værne om Aalborgs stille åndehuller, rolige villakvarterer, rekreative områder, vigtige naturhabitater, Egholm som en enestående ø midt i byen og vores demokratiske rettigheder.
Vores succes afhænger af din indsats
Vi har brug for mange forskelligartede stemmer, engagerede medlemmer og støtter, der kan bære os igennem.
Kampen kræver kræfter - og kroner.
Og den kræver et langt, sejt træk fra både bestyrelse og medlemmer.
Tak fordi du deltager!