Er der noget, vi kan gøre som privatpersoner?
Dette fine spørgsmål blev stillet af et medlem af Borgerbevægelsens facecookgruppe for nylig. Læs her Louise Fabers svar:
Ja. Altid. Der er en politisk del og en juridisk del i det her. Den politiske del kan alle bidrage til. Der er to politiske budskaber, der er vigtige:
1) fejlplaceringen af den politisk valgte linjeføring (Egholmlinjen) og andre mulige alternativer og
2) den generelle kritik af processen. Tænk sig: sådan her planlægges motorveje i hele landet! Det skal have en ende. Det er en dybt uforsvarlig beslutningsproces.
Begge dele må frem. Almindelige borgere er nødt til at stå frem og give sit besyv med i debatten. Enhver form for lovlig aktivisme er velkommen. Det er bare at gå i gang med læserbreve, opslag på sociale medier o.l.. Både skrift og film. Hjælp med at engagere flere. Det er det, der er brug for.