10 gode grunde til ikke at bygge en motorvej over Egholm
En motorvej over Egholm vil medføre omfattende miljømæssige konsekvenser.
Denne udvikling truer med at ødelægge værdifulde naturområder, forstyrre det lokale dyreliv og forringe luftkvaliteten markant. Vores lokalområde har en rig naturarv, som vi skal værne om, og tabet af denne ville være en uoprettelig skade for både nuværende og fremtidige generationer.
For det andet vil motorvejens konstruktion påvirke det lokale samfund negativt. Problemer som støjforurening, øget trafikbelastning og potentiel fordrivelse af beboere er alvorlige bekymringer, der ikke kan ignoreres. Disse faktorer vil ikke kun forringe livskvaliteten for områdets beboere, men også mindske områdets tiltrækningskraft for potentielle nye indbyggere og besøgende.
10 hurtige argumenter imod
Argumenterne imod den valgte linjeføring er mange. Her er 10.
Økonomisk Estimeret koster en motorvej over Egholm ca 7,9 mia. kroner, heraf er 600 mio. kroner betalt af Aalborg Kommune.
På 10 år er byggeriet af motorvejen blevet 50% dyrere, og gevinsten er halveret. Nytteværdier er lig med 0.
I stedet er der en gevinst på 2 mia. kroner ved at udvide Limfjordstunnelen på E45 frem for at bygge en motorvej over Egholm,Trafikalt I dag koster det ca en kvart mia om året at holde i kø ved Limfjordstunnelen - altså 1,2 millioner kroner om dagen.
Trafikalt vil Egholmlinjen ikke løse trængselsproblemerne. Hverken nu eller i fremtiden. Trafikken stiger ifølge fremskrivningerne lige så meget som en Egholmforbindelse aflaster. Ved åbningen vil mængden af trafik i tunnelen være steget til det nuværende niveau - selv når der åbnes for trafik på Egholmmotorvejen.Trafikalt ugennemtænkt og potentielt kaotisk for den centrale trafik i Aalborg, når trafikken fra øst skal omdirigeres nord og syd for, samt gennem byen til en motorvej i vest, fx i tilfælde af kø eller ulykker i tunnelen.
Byplanmæssigt er løsningen ulogisk og uholdbar. Linjeføringen er uden sammenhæng med de store industriområder i øst, store arbejdspladser og vigtige trafikale belastningspunkter, såsom det kommende Supersygehus.
Sundhedsmæssigt udgør endnu en bynær motorvej en helt enorm yderligere belastning for byens indbyggere. Estimeret 26.000 nye borgere vil blive udsat for sundhedsskadelig støj i deres hjem og nære omgivelser. Endnu flere vil få reduceret deres livskvalitet. Aalborg er i forvejen landets mest støjplagede by. Støj øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og demens - og indlæringsvanskeligheder hos børn.
Miljø- og sundhedsmæssigt udgør anlægget en risiko for en ny, alvorlig asbestforurening i Aalborg-området. Linjeføringen skærer igennem store asbestdeponier, som Aalborg Eternit nedgravede i årene 1977-1988.
Aalborg/Nørresundbys drikkevand er i alvorlig fare for forurening, idet linjeføringen går direkte hen over ca. 1/3 af byens vandreservoirer.
Naturen presses, når det etableres anlæg, som destruerer habitater for sjældne og truede dyr og planter. Anlægget vil ligge meget tæt på Natura2000 områder, og flere beskyttede bilag IV-arter og deres habitater vil blive truet yderligere.
Bynære rekreative områder ødelægges af støj, og landskabet med dets udsyn destrueres. Samtidig lukkes byen inde i en svæver motorvejsring med voldsomt forringede muligheder for at udvide byen.
Visionsløs, forældet og uden tanke for og undersøgelser af fremtidige - og nutidige - teknologiske, transportmæssige, logistiske alternativer. Når først en motorvej er etableret, ligger asfalten uigenkaldeligt fast.
Kort baggrund
Udfordringen bag den planlagte Egholmmotorvej er, at der mangler kapacitet i den nuværende tunnel. Ikke hele døgnet og ikke på hele strækningen. Men i umiddelbar forbindelse med E45 Limfjordstunnellen, navnligt i myldretiden i hhv. sydgående retning om morgenen og omvendt i nordgående retning om eftermiddagen. Forsinkelsen svarer ifølge Vejdirektoratet i gennemsnit til op til 5-7 minutter i de to myldretidsperioder (fraset ved uheld).
De fleste - men ikke alle - borgere og virksomheder ønsker en 3. Limfjordsforbindelse, men ikke med den vedtagne linjeføring via Egholm. Flere opinionsundersøgelser i befolkningen har gennem årene vist det samme; nemlig et flertal imod Egholmlinjen. Alligevel er den reelle, saglige, inkluderende, visionære og fremtidssikrende debat udeblevet.