Borgerbevægelsens høringssvar vedr. Udkast til Forslag til Anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse

Herunder kan du læse indledningen til Borgerbevægelsens høringssvar af 2. januar 2022. Høringsvaret kan betragtes som en vejledning til Folketingets medlemmer. Du finder link til høringsbrevet i sin fulde længde nederst på siden.

På vegne af foreningen Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinen fremsendes hermed vores bemærkninger til Transportminister Benny Engelbrechts ”Udkast til Forslag til Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.”

Lovforslaget angår en motorvej, der i Folkemunde betegnes Egholm-motorvejen.

Det er Borgerbevægelsens oplevelse efter adskillige samtaler og deltagelse i flere samråd, at mange Folketingets medlemmer er i tvivl om deres opgave ved behandling af et lovforslag om en anlægslov, og at der generelt er manglende viden om det konkrete anlægsprojekt, Egholmmotorvejen.

Formålet med dette høringssvar er på pædagogisk vis at give Folketingets medlemmer, den nødvendige indsigt, idet det lovforslag, der er i høring, ikke ”bare” kan rutinebehandles. Det er er meget alvorlige problemstillinger, der knytter sig til såvel proces som indhold af forslaget.

Derfor indeholde dette høringssvar indledningsvist i afsnit 1 en redegørelse om opgavefordelingen, idet det præciseres, hvad Folketingets opgave er, når en transportminister fremlægger et lovforslag om en anlægslov.

Til brug for Folketingets varetagelse af sin opgave på vegne af os borgere indeholder høringssvaret tillige en sammenfatning af de problemstillinger, der knytter sig til det konkrete forslag til anlægslov om en Egholmmotorvej. Problemstillingerne opdeles i høringssvaret i fire overordnede afsnit med udgangspunkt i borgernes kritik: Retlig kritik, der knytter sig vejdirektoratets lovforberedende proces, kritik af den forudgående politiske proces, Retlig kritik af Vejdirektoratets Miljøkonsekvensrapport, og retlig kritik af formuleringen af Udkast til anlægsloven.

I afsnit 2 redegøres således for den retlige kritik, der knytter sig til Vejdirektoratets lovforberedende proces.

Den lovforberedende proces er varetaget af Vejdirektoratet på foranledning af tre på hinanden følgende transportminister, (Magnus Heunicke (A), Ole Birk Olesen (LA) og Benny Engelbrecht (A)).

Processen kritiseres for igennem en periode på mere end 10 år at være gennemført uden hjemmel i lovgivningen og med betydelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne på og langs linjeføringen. Endvidere er der fremsat kritik om andre retlige mangler i processen om at vejdirektoratet har mod- taget en betaling på 2.500.000 kr. i strid med lovgivningen af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har endvidere lovet Transportminister Benny Engelbrecht 600.000.000 kr. i medfinansiering, og dette løfte har tilsyneladende fået transportministeren til at medtage det ”regionale udviklingsprojekt”, da tilsagnet anføres som en ”forudsætning” i Trafikforlig-2021. Derudover kritiseres processen for andre tilsidesættelser af lovbundne pligter.

Det gøres gældende, at der er tale om væsentlige retlige mangler i den lovforberedende proces, der dels kan have konsekvenser for de tre transportministre i henhold til ministeransvarsloven. Dels må medføre, at anlægsloven ikke kan vedtages gyldigt. Derudover har den ulovlige proces påført borgerne med ejendomme på eller tæt ved den planlagte linjeføring betydelige økonomiske tab.

I afsnit 3 redegøres for den politiske historik igennem en periode på mere end 20 år, idet det er nødvendigt at forstå, hvorfor Folketinget præsenteres for et forslag til en Anlægslov om Egholmmotorvejen – som værende den absolut dyreste motorvej med den dårligste samfundsmæssige forret- ning, og dermed mindste trafikale effekt og med de største miljømæssige konsekvenser - hidtil set.

Beskrivelsen viser, hvorfor det er en retlig mangel, at en myndighed som Vejdirektoratet ikke har fornødent hjemmel til sine aktiviteter. Hjemmelskravet er en retssikkerhedsgaranti for borgere såvel som myndigheder.

Hjemmelskravet sikrer, at myndigheden og dens ansatte kan beskyttes mod utilstedelig politisk påvirkning, og dermed også at Folketinget kan have tillid til processen forud for præsentationen af et forslag til en anlægslov. Det kan Folketinget netop ikke have i forhold til Egholmmotorvejen.

Den politiske proces om Egholmmotorvejen har blokeret for Vejdirektoratets muligheder for at un- dersøge andre mere skånsomme og muligvis endda bedre trafikale løsninger, og samtidig udelukket borgerne for at deltage eller få indflydelse i processen. Den lukkede proces er udelukkende mulig- gjort fordi Vejdirektoratet har manglet lovhjemmel til brug for sine aktiviteter, som anført i afsnit 2. Både Folketingets og Domstolenes grundlovssikrede adgang til tilsyn med den udøvende myndighed (vejdirektoratets og transportministeren) lovforberedende arbejde, har dermed været afskåret i mere end 10 år.

I afsnit 4 redegøres for borgernes kritik af Vejdirektoratets lovforberedende arbejde for så vidt angår Miljøkonsekvensrapportens indhold.

Du kan ikke blot afvise kritikken med henvisning til, at der jo altid er nogen, der er utilfredse. Kritikken er relevant af 2 grunde:

Noget af kritikken har retligt indhold. Borgernes retlige kritik kan efterprøves af domstolene, og kan medføre at selv en vedtaget anlægslov kan tilsidesættes som ugyldigt vedtaget.

Det er retlig kritik når Miljøkonsekvensrapporten for Egholmmotorvejen beskrives som mangelfuld og fejlbehæftet, og endda for at manipulativt at skjule de reelle konsekvenser af motorvejen. Det er ulovligt, hvis rapportens indhold er bevidst fejlbehæftet, eksempelvis pga. det politiske pres. Fejl og mangler kan dog medføre anlægslovens ugyldighed, uanset hvorfor de er der, fordi miljøkonsekvensrapporten da ikke overholder VVM-direktivet som implementeret i vejlovens kapitel 2a om Miljøkonsekvensrapporten.

Det er tillige retlig kritik, når borgerne gør opmærksom på, at vejdirektoratet i sine vurderinger tilsidesætter anden lovgivning end VVM-direktivet, eksempelvis at det ikke på baggrund af vejdirektoratets rapporter med tilstrækkelig ”videnskabelig vished” kan afvise at Egholmmotorvejen påvirker udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-områder, fugle eller Bilag IV-arter. Kritikken angår da Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivets regler, som Vejdirektoratet (og dermed Folketinget) tillige skal iagttage. Tilsvarende gælder kritik, om at motorvejen kan påvirke vandmiljøet i Limfjorden, drik- kevandet i Drastrup og ved Lindholm eller forurene luften med partikler eller asbest. Hvis kritikken er korrekt, vil en vedtagelse af anlægsloven kunne være i strid med vandramme-, drikkevand-, luftramme- eller affaldsdirektivet.

Det gøres gældende, at en vedtagelse af Forslaget til anlægslov om en motorvej i Egholmlinjen rent faktisk ikke er forenelig med flere af de nævnte direktiver som implementeret i den danske lovgivning. En anlægslov kan gyldigt tilsidesætte ren dansk lovgivning, men ikke den del af den danske lovgiv- ning, der implementerer EU-retten.

I afsnit 5 redegøres for borgebevægelsens kritik af Lovforslagets indhold

Det gøres gældende at lovforslaget kun opfylder Justitsministeriets vejledning om lovforslag, men at lovforslaget tillige skal opfylde kravene i VVM-direktivets artikel 8a.