Biogaskupler ved rensningsanlægget: Forurening negligeres!
Borgerbevægelsen påklager 18/3/2025 mangelfuld afgørelse.
Aalborg Kommune har tilladt Aalborg Kloak et stort projekt med to kupler til biogas. Projekter medfører, at der skal graves i det gamle asbestdeponi og tungmetalforurenet jord, og at der skal udledes muligt forurenet grundvand til Limfjorden. Tilladelsen er givet uden at nævne asbest og forurenet jord med ét ord. Det forurenede vand omtales, men affærdiges som uvæsentligt, da det kan fortyndes inden udledning til fjorden. Borgerbevægelsen stiller sig kritisk over for, om forureningen virkelig forsvinder af at blive fortyndet.
Aktuelt pågår gravearbejdet i den asbestforurenede jord, der ligger frit og tørt fremme i store bunker uden den overrisling, der ellers beskrives i afgørelsen. At asbesten dukker op sammen med den opgravede jord er dokumenteret af adskillige borgere.
Borgerbevægelsen har den 18. marts 2025 klaget til Miljø-og Fødevareklagenævnet over Aalborg Kommunes mangelfulde afgørelse.
Klagen kan læses i linket herunder.