Back to All Events

Debatarrangement: Stop Egholmforbindelsen

Debatarrangement: Stop Egholmforbindelsen


Hvornår: Lørdag den 15. maj 2021

Hvor: i Kildeparken

Program:  kl. 11.00 – 12.00

OBS! Husk at vi passer på hinanden i forhold til Corona:

  1. Hold afstand!

  2. Vi anbefaler lyntest før og efter deltagelse.

  3. Vi anbefaler maskebrug i debattelte og demonstrationsoptog.

  4. Brug håndsprit løbende (er i teltene).

  5. Vær særlig opmærksom på afstand i Banegårdstunnelen!


Baggrund:

Politikerne forsøger at lukke debatten om 3. Limfjordsforbindelse ved at hævde, at vi må stå sammen om Egholmforbindelsen. Ellers går ”staten andre steder hen med deres penge”! Men skal vi virkelig anvende vores skattepenge til en Egholmforbindelse, der ødelægger rekreative naturområder, udsætter 26.000 borgere for støjplaner og alligevel kun hjælper minimalt i forhold til trængselsproblemerne?  Mere end 7.000 indsigelser mod VVM rapporten, tyder på at borgerne vil noget andet. Det er en uofficiel Danmarksrekord i indsigelser mod et motorvejs-projekt.

I Kildeparken vil du kunne finde debattelte, hvor frivillige borgere og foreninger stiller sig til rådighed for at tale om det, det rent faktisk handler om: støj, sundhed, klima, natur, demokrati. Og ikke mindst, hvordan vi beslutter hensigtsmæssige løsninger for afvikling af trafikken - herunder løsningen af kø og trængslen ved tunnelen og nuværende støj på E45.

Vi inviterer alle borgere og naturligvis politikere, der har lyst, til at deltage i dialogen om Egholmforbindelsens konsekvenser. Er det den eneste vej, eller kan vi sammen finde bedre alternativer?

Nogen siger, at løbet er kørt, men det er vi da rigtigt mange om at bestemme, så mød op, lyt til andre, del din egen mening og vær med til at GENÅBNE debatten om 3. Limfjordsforbindelse, om Egholmforbindelsen og alternativerne.

Vi ses i kildeparken!

Husk at vi passer på hinanden i forhold til Corona.

Hovedarrangører:
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen & Klimabevægelsen. 

I forlængelse af DEBATARRANGEMENTET afholdes en demonstration kl. 12.30-14.00, med udgangspunkt og afslutning i Kildeparken samme dag.

Kontakt:
Borgerbevægelsen på borgerbevaegelsenaalborg@gmail.com eller
Klimabevægelsen på jens@klimabev.dk, hvis du/forening ønsker plads i et debattelt.

Previous
Previous
12 May

Sange fra linjeføringen

Next
Next
15 May

Demonstration: Stop Egholmforbindelsen