Ny anmeldelse af Vejdirektoratet for fortsat overtrædelse af anlægsloven og naturbeskyttelsesloven

Mandag den 27. oktober 2025

Vejdirektoratet fortsætter sine såkaldte UOX-aktiviteter på linjeføringen, på begge sider af fjorden, til trods for at Borgerbevægelsen sendte en bekymringshenvendelse den 20. august og en anmeldelse den 22. september.

Blandt Vejdirektoratets mange aktiviteter udføres der en lang række træfældninger i linjeføreingen, hvilket er registreret af mange medlemmer af foreningen. Samtidig er der registreret rigtig mange flagermus i selvsamme berørte områder. Flagermus, der lige nu har akut brug for at kunne finde hi for vinteren. Fældningerne sker uden, at Vejdirektoratet iagttager de afværgeforanstaltninger for flagermus, som ellers er vedtaget i forbindelse med anlægsloven.

Foreningens advokat har derfor udarbejdet en tillægsanmeldelse til SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). Heri anmodes styrelsen påny at håndhæve naturbeskyttelseslovens §20 og dens vilkår i forhold til Vejdirektoratet og forholde sig til Vejdirektoratets ansvar.

INFO

For yderligere oplysninger:

Kontakt advokat for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

Advokat Louise Faber
Tlf. 22 79 95 35
lf@lysholtfaber.dk

Download og læs tillægsklage:

Tillægsanmeldelse af Vejdirektoratet for fortsat overtrædelse af anlægsloven og naturbeskyttelsesloven i forhold til flagermus

Læs tidligere anmeldelse og klage:

Borgerbevægelsen melder Vejdirektoratet til myndighederne for lovovertrædelser 22. september 2025

Next
Next

Bøn til EU: Borgerbevægelsen sender nye oplysninger - og indtrængende ønsker om indgriben